Cafe turen….

så er det blevet tid til endnu en fortælling om en af mine mange oplevelser hos mit gamle herskab/bonusforældre.. da det er noget i kære læser gerne har ville have… så her kommer om en Cafe tur 😉

den vil som altid blive lagt ind under oplevelser siden så den er nem at finde igen på et senere tidspunkt. 🙂

 

første del

Cafe turen…

 

Det var en lørdag morgen som så mange gange når jeg var os mine bonusforældre. Jeg var ren og tør men stadig i nattøjet, lørdag morgen var for mig nemlig noget af det bedste. Hvis jeg kunne slippe afsted med bare at få en tør ble på, og så ind og se morgen tv, eller lege med legetøj før vi skulle til alt det med morgen mad og komme rigtig i tøjet. Lige netop denne morgen var en af dem hvor jeg så morgen tv, liggende på maven med mine bamser os mig og en af mine yndlings sutter.

 

Jeg nød rigtig når jeg bare kunne lade mig glide ind i min lille verden af tryghed og igen bekymringer. Men bare være det jeg er mine bonusforældres lille dreng. Der var altid sådan en dejlig ro i deres hjem, de viste godt jeg havde brug for at vågne stille op og komme til dem når jeg var klar til morgen mad eller min morgen nussetid.

 

Det jeg så ikke havde bemærket ved mit morgen skift var at jeg ikke havde fået nogle tyk ble på. Som ellers var en ret så fast del os dem! Da de mente at når man er en lille møgunge, ja så skal man have en god og tyk ble på dag og nat! Så man var klar over at man var blebarn og ikke andet…

 

Jeg skulle så senere finde ud af hvorfor… jeg havde vel ligget og set tv i en lille time, da min bonusmor kom over og mærket mig bag på min blenumse og klappet den lidt, og spurgte så om jeg mon havde lavet en tis-tår i bleen. Hun viste at jeg havde når hun gjorde det, især når jeg lå og så tv, Så jeg svaret ikke. Så nu klappet endnu engang og begyndte at køre sin hånd ned og bag om mit skridt. Hun drillet med nu lidt mere for at få min opmærksomhed, jeg prøvet bare at få min numse væk fra hendes hånd. Nu fik jeg et ordentlig klask i numsen og nu var man ikke i tvivl om at jeg var våd. Hun grinet nu lidt og begynde at kilde mig. Og jeg måtte nu lade mig overgive og vende mig om på maven, vi pjatte nu i noget tid og jeg grinet helt vildt. Min bonusfar kom nu hen til os for at høre os om vi ikke skulle ha noget morgen mad..

 

Og jeg rystet bare på hovedet da jeg heller ville pjatte… jeg blev nu sat op på skødet hos min bonus mor som igen spurgte mig, om jeg var sikker på jeg ikke havde lavet en lille tis-tår i min ble mens huns trykket lidt på den. Jeg så væk og blev lidt stille, min hage blev nu løftet lidt op så mine øjne mødte hendes hun smilte og sagde at det var hun sikker på at jeg havde.

 

Det var nu tid til at få noget mad så jeg blev sat pænt på en stol ved bordet min havregrød stod klar og min morgenflaske med mælk stod klar til mig, jeg fik som så mange gange før hagesmæk på som var en fast del ved min indtagelse af mad.

 

Min sut blev taget ud af min mund og den første ske med havregrød kørte ind. Jeg husker ikke om jeg lavet ballade den dag ved bordet, men jeg elsket når jeg kunne lave lidt fis og ballade når jeg skulle have mad.. mine bonusforældre blev altid så glade for det haha.. når jeg rigtig havde fået griset mig til hihi…

 

Der var altid en særlig stemning ved morgenbordet især om søndagen hvor min bonusfar nød at læse avisen hvis ikke han sad og snakket løs med min bonusmor. Jeg sad tit bare og kigget på dem hvis jeg ikke var i gang med ballade og numre, godt nok sad jeg ikke i højstol men ned kunne jeg ikke komme uden det blev opdaget. Dette synes jeg altid var ret øv, dog fik jeg tit lov til at hoppe ned og lege lidt, mens de voksne snakket. Og i dag var heller ikke nogle undtagelse så jeg fandt hurtig min plads på gulvet med mit lego.

 

Men jeg lå og leget snakket de voksne om løst og fast, jeg hørte ikke rigtig efter da jeg nød min hygge tid med lego før det var badetid. Men hyggetiden var hurtig forbi for nu var det bade tid, og det var far der stod for det. Han skulle nemlig os selv bade efter mig. Jeg fulgte efter ham ud til badet, jeg viste godt at det ikke var nu man skulle brokke sig eller sige nej, ellers kunne badet blive til noget af en slem ting for mig. Far var nemlig ikke glad for at man ikke ville bades. Mit nattøj blev nu stille taget af og her kom så den ydmygelse jeg ikke viste jeg ville få, for min ble var gennem blødt og meget våd! Så lidt af min natdragt var blevet våd og skulle til vask, så mens far kastet den til vask blev det kommenteret hvor stor en gris jeg havde været, og hvor lille jeg åbenbart stadig var. Da bleen ramte gulvet gav det et kæmpe klask, og jeg blev flov både af at jeg havde gjort min ble så våd og at mit nattøj også var blevet vådt. Nu mærket jeg rigtig min submissive side, og at jeg følte mig meget lille. Det er her at sutten altid er god for mig, giver mig tryghed når jeg ikke rigtig ved hvad ben jeg skal stå på eller gøre af mig selv.

 

Jeg fik ikke lov til at få sutten med i bad så en finger fandt hurtig vej til min mund, tror at min bonusfar havde forståelse for at jeg havde brug for det, for jeg fik ikke ad vide at jeg ikke måtte det. Badet blev hurtig overstået uden for meget fis eller ballade. Og efter jeg var blevet helt tør fik jeg besked på at gå lige ind til mor og få ble og tøj på. Jeg gik stille men lige ind til mor. Hun havde allerede lagt ble og tøj klar til mig. Dog blev jeg lidt usikker da jeg kunne se mine normale bukser og trøje lå klar også. Jeg sagde med det samme at det skulle jeg da ikke have på før jeg skulle hjem og hun grinte bare og sagde om jeg havde glemt hvem det var der bestemte og jeg rystet bare på hovedet…

 

Jeg fik lagt mig op på puslebordet og lå klar til at få min ble på… nu kom ydmygelsen så igen, da mor os sagde at hun kunne se jeg var blevet godt rød i mit skridt og numse, så jeg havde vist haft lavet en stor tis-tår til hende i bleen. Hun havde dårligt sagt det før far sagde ja bleen var plask våd så han er ikke nogle stor dreng endnu.

 

Jeg kunne ikke li alt den snak om min ble og prøvet at gemme mig lidt, men hvordan skulle man det når man lå nøgen på et puslebord med en ble undersig og en mor der var ved at skifte en.

 

Husker min bonusmor kærligt fik sagt til mig at det skulle jeg ikke være ked af, men at de gerne ville se hvor langt jeg var fra ikke at gå med ble og at det jo tydligt ikke var endnu at det skulle ske. Så jeg fik stykket en sut i munden og en bamse som jeg kunne ligge og putte lidt med mens jeg fik min ble og tøj på…

 

Reklamer

Fødselsdags minder

i morgen står den på fødselsdag, og det gav mig lidt minder fra den gang jeg var hos mit gamle herskab, der holdt vi altid min fødselsdag.

det var nu sjovt at holde det, for der kunne man rigtig få lov til at give rollen som møgunge frit løb. jeg har aldrig været den der har været god til lagkage, men det mente de nu at der skulle til på en fødselsdag. så der blev altid lavet en fin lagkage og selvfølgelig skulle jeg altid tvinges til at spise et stykke!

kan stadig huske at jeg sad der med lukket mund og prøvet på ikke at få noget af den kage i munden. hende der var mor til mig blev selv altid sur, da hun jo havde stået og lavet en fin kage synes hun selv…

det endte altid med at jeg blev tvangsmadet med kage! 😀 og det var over det hele, i ansigt og hagesmækken!

det bedste var så hvis jeg fik muligheden for at få fat i kagestykket og klappe lidt i det, så blev mit herskab så glade 😛 GG

der var nu noget helt særligt og sjovt over de dage… og de nød det vist også selv om det tit gav mig en del skældud og stor vask af tøj og krop 😀

den gang var der noget sjovt ved at have fødselsdag… ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om i morgen.. der bliver ikke nogle fødselsdag som møgungen men bare noget stille som den voksen mig.

men det er vist rigtig nok det med at nu ældre man bliver nu mindre bestyder ens fødseldag…..

-møgungen

Følelser og de mange tanker…

følelser er jo noget vi alle har! og nogen kæmper mere med dem end andre. og jeg har godt nok kæmpet meget med mine.. men jeg er kommet i balance med dem, sidste indlæg beskriver det meget godt. jeg sad fast i den her rutsjebane og kunne ikke komme ud af den. dette er så lykkes nu! og jeg er bare så glad for jeg er kommet ned igen.

de sidste par måneder er der sket kæmpe fremskridt! og det har bare givet sådan et kæmpe boost. jeg har ikke været så glad som jeg er nu, i meget langtid. jeg ser positivet på det hele, altså det jeg synes jeg kan se positivt på, og der hvor jeg kan se en mulighed..

det at jeg har fået mere gang i min krop har os bare gjort, at jeg ikke føler mig som den her gamle mand på 80! lige den følelse er jeg meget glad for jeg har sluppet, for den har ikke givet mig noget godt. den fik trykket mig ned og nok også taget lidt af det mod jeg ellers hele tiden har haft på at få et bedre liv igen.

jeg er helt sikket ikke kommet sovende til det her! det har været virkelig hårdt arbejde. en masse sved og tårer, alt det træning jeg ellers har haft gjort i mit liv, kan ikke måles med det her.. for som de personer der har været med til at hjælpe mig siger – du har jo altså taget det kæmpe skridt og lagt lå på et liv du levet før. og accepteret (hader det ord) at du ikke kan få dit gamle liv tilbage.. og det er altså nogle meget dybe følelser, som omverden og folk ikke kan sætte sig ind i..

de ord fik godt nok sat nogle tanker igang! for jeg havde ikke tænkt på at jeg faktisk var noget der til. jeg har jo aldrig haft det godt med bare at acceptere noget!  men den her gang har jeg altså gjort det..

der er selvfølig flere ting der har været med til at det har lykkes mig at få det bedre, men det ønsker jeg ikke at komme ind på her! lige som at jeg heller ikke ønsker at tale om det meget negative moment som desværre også er hoppet med på vejen! jeg kan så fortælle at det er noget jeg hurtig har fået lagt låg på.

jeg ville så ønske at vi kunne op nå at få nogle af mine mange smerter ned. dette er så desværre ikke noget der har lykkes os endnu, og det kommer det vist heller ikke til som vi har haft talt om. men opgivet har vi ikke, og jeg håber da os stadig, selv om jeg efterhånden og har accepteret dette.. (hvad er det lige der sker med at acceptere fortiden hihihi…….?)

og nu til noget helt andet hvad med Møgungen……? jeg ville ønske jeg kunne sige det men jeg ved det ikke.. det er som om jeg hele tiden prøver at finde ud af hvad den del i mig vil! er det noget jeg kan tage med over i mit nye liv, eller er det bedst også at sige det høre fortiden til.

det gør av at tænke sådan på det, for når alt kommer til alt så har det jo været en masse sjove, fede, glade og sjove minder fra mit gamle liv.. en tid/ting jeg især ikke vil være foruden i dag at kunne tænke tilbage på..

og jeg har jo stadig mange drømme som jeg gerne vil prøve at føre ud i livet både som den voksne mig, men især også som møgungen.. mon det sker kan tiden vist kun afgøre….

en anden følelse som jeg stadig også kæmper med er jeg føler mig fanget. det at jeg ikke bare kan hoppe på det næste fly, tog eller bus og komme ud og se verden er svær at forholde sig til altid. bare det jeg ved jeg ikke bare kan tage fra det land jeg bor i er svær.

for ikke at glemme, at bare kunne tage rundt i landet som jeg selv ønsker det. er også pisse svært! og de gange jeg har forsøgt har gjort ondt, og givet et kæmpe nederlag! men det jeg ved at jeg har prøvet gør det nemmere at accepter (der var den igen…)

den sidste følelse jeg vil ind på, er det med hvor svært det er at se! at der ingen penge går til lige den sygdom man er så hårdt ramt af! at man skal sidde og se at en anden sygdom gang på gang får kastet en masse penge efter sig gør så ondt! jeg ved godt folk vil tænke at jeg da os må have med følelse for dem! men det er så svært når man ikke selv synes man får det….

jeg vil slutte for nu med at jeg er stolt og glad for jeg ikke mere føler mig som den gamle mand på 80. men hvor jeg er lige pt ved jeg ikke… kun at jeg er meget glad og ser frem til hvad livet nu giver mig…….

 

Rutsjebane livet

Op og ned, vi kender alle til at livet går op og ned. jeg har i den sidste tid haft det som om jeg sidder i den her rutsjebane, jeg kan ikke komme af! jeg må pænt blive siddende til det hele stopper. men hvornår…?

Min første nedkørsel startet med min Jyllands tur, der blev langt fra den jeg havde ønsket og drømt om. jeg vil med det samme fastslå! at det ikke havde noget med de mennesker at gøre jeg skulle besøge. det var til dels en episode der skete før afrejsen, den ønsker jeg ikke at fortælle om her. men jeg kan fortælle så meget som at det har sat sig som et stort ar!

sådan et man ikke kan få væk igen! men som på en måde også har gjort mig stærkere nu! og mere kold. det gør selvfølgelig også ondt, men med tiden som er gået bliver det bedre og bedre med at leve med det.

det der så især fik ødelagt hele turen, var at lige fra den lange tur der over var opnået. begyndte kroppen at reagere! jeg fik det mere og mere skidt fra hver dag der gik. så de dage jeg havde håbet på ville være hyggelige og med et glædeligt gensyn. blev mere som et mareridt!

det tog lidt over en uge at kommer oven på igen! selv efter jeg var kommet hjem igen. det har ikke afskrækket mig fra at prøve igen. men hold nu op! hvor er jeg bare skuffet over mig selv. det ikke at kunne klare sådan en tur! og at jeg sådan set ikke ville have haft kunne klare, at besøge de mennesker på min tur til Jylland, som jeg ellers også havde haft tænkt mig.

alt i alt var det jo nok meget fint det ikke blev til noget, for jeg havde godt nok ikke været til meget fis eller sjov og ballade.. men det er svært at lade hver med at føle sig svag!

Det var så lidt om min første nedkørsel, og når det har gået ned må det jo også gå op, det gør det jo tit når vi snakker om rutsjebane. og heldigvis har det da også gået sådan til, og det er klart i den mere sjove ende. for meget af alt det arbejde og kræfter jeg har fået lagt hos smerteklinikken, kan nu ses i form af en mega frem gang! det er svært ikke at få armene ned af glæde selv om de dog stadig gør meget ondt!

jeg har lært så meget om hele den måde jeg skal leve mit liv på nu! og hvad det sådan set er jeg går ind til. jeg har også lært af de mange fejl jeg har gjort i den tid jeg har været syg! faktisk har jeg gjort mere skade end gavn på mig selv og min krop! jeg har lært meget bedre nu hvordan jeg skal lytte til den!

det jeg har gjort førhen har sådan set været mere at dræbe den, ind at prøve at hjælpe den. det er jo selvfølglige ubevist. i mangle af at jeg og de mange folk der har været ind over min kamp for at komme tilbage, ikke har vist bedre.

men det gør jeg heldigvis nu. så jeg er begyndt på at lave hjemme træning af mine ben og arme på en lille cykel. dette har gjort helt vildt meget! det har givet både mig selv og dem der er tæt på mig, håb om at nogle af de mål jeg havde sat mig, som jeg var ved helt at opgive, nu ser mere og mere ud til at kunne komme til at lade sig gøre…

min balance og koncentration bliver bedre og bedre. så på de lidt bedre dage er det faktisk nu muligt for mig, at gå helt uden stok! på de lidt mere kørte ture. det er stadig uvist om jeg helt en dag kan slippe den igen, dette ville for mig være en stor ting hvis det lykkes, for uanset hvordan vi ser på det! så ser det altså ikke så fedt ud af en ung mand går med stok.

de blikke man får på sin vej er ikke ligefrem nogle man ønsker at huske så meget på.

jeg kunne skrive om mange flere ting jeg synes går i den rigtige retning. det både fedt og glædeligt, men mine fingre rækker ikke til mere nu. men mund ikke jeg kan skrive noget mere en anden dag. ellers ville det være skønt at kunne fortælle jer det face to face, hvis muligheden opstår til dette.. ❤

jeg vil køre videre med mit Rutsjebane live og ønske alle jer læser det bedste…… ❤

 

 

Billetten til min virkelighedsflugt

Så skete det! jeg har fået købt billetten til min virkelighedsflugt!

jeg glæder mig helt vildt til det går løs snart. jeg går og tæller dage ned, til at turen går løs på min virkelighedsflugt – eller det har jeg hvert fald valgt at det bliver. for jeg glæder mig til at jeg skal væk fra den her efterhånden, meget faste hverdag. som uge efter uge, står på de samme ting, som hospital besøg, læge besøg, jobcenter, eller smerteklinik. alt sammen noget der har med mit sygdomsforløb eller kamp for at finde ud af at leve mit nye liv.

så det bliver bare fedt at komme væk fra det en tid, og kunne tænke på noget helt andet. komme ud og møde nogle nye mennesker, og ikke mindst besøge nogle af dem som har været så sød at tage turen til mig så mange gange.. kæft! hvor jeg glæder mig..

det bliver klart også dejligt at skulle se noget andet. jeg håber også at jeg kan komme et smut eller to, forbi stranden eller naturen. dette er der ikke blevet meget af efter jeg blev syg! så det skal altså blive godt at nyde det også..

en ting jeg også glæder mig heltvidt meget til er at vise både møgungen, men også min submissive side frem igen overfor nogle, som jeg har meget stor tiltro til! – jeg glæder mig som en lille dreng til jul, på at både se dem men også at prøve, sammen med dem at genfinde den lille/sub i mig…  og om vi måske også kan finde masochisten i mig.. men der er lagt op til en masse sjov og ballade, og en rød røv eller to, ser det vist også ud til at jeg har været lidt for flabet til kan forbipersere. hihi

så jo jeg er meget spændt på hvordan det vil gå, med lige netop det her besøg….

så kuffert skal snart pakkes med tøj og hvad der nu skal med af de lidt mere frække ting! det er jeg selvfølgelig helt vildt spændt på. og det giver da nogle frække drømme ind imellem, mit håb er at jeg kommer til at nyde det så meget min krop nu vil lade mig gøre det.. at jeg for en uges tid bare kan få lov til at være andet ind ham den syge.. og bare smile og grine og have det super sjovt. og få nogle time og dage jeg ikke vil glemme..

det er også første gang efter jeg blev syg, jeg tør bevæge mig ud på så lang en tur. og den skal så gå til Jylland. det har altid for mig været et af de steder jeg har holdt meget af.

så derfor var det meget naturligt, da muligheden og troen på at jeg ville kunne klare det var der. at det blev der min første tur til min virkelighedsflugt! blev………

-Møgungen

 

Du er en betteskid og jeg har et øje på dig

Fortiden går jeg lidt og tro jeg drømmer! jeg niver mig lidt i armen, og læser lige de sms’er endnu engang, som tikker ind. jo jo den er god nok. med sætninger som (andre boller på suppen nu- ikke betteskid?) og (Du er en betteskid og jeg har et øje på dig…din ballademager) så det svært ikke at mærke, at der er noget nyt og spændende igang.

det føles på mange måder så dejligt at mærke den indre møgunge i mig. det at han er 100% tilbage, er så ubeskriveligt og dejligt – det har været undervejs i nogle måneder, men det var som om at selv om det gik godt, sad jeg lidt fast. jeg havde på igen måde set det komme, at det blev på lige den her måde jeg skulle komme tilbage. men det var det helt rigtige sidste sparke jeg fik!

som en rigtig møgunge skal være har jeg jo altid været både fræk, kæk og flabet – dette har jeg så også været over for to, rigtig skrappe og fast bestemte Doms! og det er disse to jeg kan takke for at jeg fandt vej tilbage… og det er også dem der har givet mig mod til at, lege med smæk og i det hele taget noget med smerte igen!

jeg må så også sige at hvis jeg skulle sætte navne på nogle som jeg ville ture lade give mig smæk eller noget med den gode smerte igen! ja så var det helt klart de her to. jeg har altid haft en meget stor tillid til disse to skønne Kvinder/Dom. de forstå hvad for en situation jeg er i, og at vi sammen skal finde ud af hvad jeg kan klare og ikke kan klare.

det har sat en masse tanker igang inde i mit lille hovede! og hold da op hvor er det skønt at tænke på noget andet! ind alt det her med hvor surt det hele bare er med sygdom, og den usikker fremtid jeg lige pt står i..

dette er så også noget jeg bliver bakket 100% op i fra deres side, og det skønt jeg kan dele det med dem også.

men altså det at jeg går og ser frem til vores første møde som er snart! – gør mig rigtig spændt og glad. det at jeg ikke ved hvad der skal ske, er så nervepirrende på den fede måde. og jeg ved de elsker at give mig de her små mindfucks! og de virker 100%….

min submissive side er også ved at være helt tilbage. den har jeg mærket en del til de sidste par uger om aften, når jeg bliver smidt i seng og bedt om at tage mine luffer på, og holde hænderne over dynen!

når jeg ligger der i mit nattøj og med min sut, mærker jeg den ro jeg har savnet i det der vel må være lidt over et år’s tid. så det bare skønt at mærke den store sut mellem læberne igen, bleen der sidder godt og trygt fast om numsen, og tankerne der køre lidt rundt om, hvor dejligt det bliver når jeg skal over til dem. nøj hvor skal jeg bare lave alt det fis og ballade som jeg overhovedet kan komme til og klare.

selv om det nok ikke er så smart, med alt det der er i den sortebog hos den ende Dom. og alt det den anden doms kan huske!

det bliver uden tvivl en mere sjov tid jeg går i møde, selv om jeg ikke ved hvad jeg 100% går ind til. jeg ved bare at det her kan blive en rigtig spændende relation. jeg ved så også hvor min plads er, og det er som bund! hvor jeg har det bedst…

hvor er det bare fedt at være tilbage….

Kæmpe! Tigerdyr og Mickey mouse

jeg synes altså lige i skal se hvem jeg mødte en dag hvor jeg var et smut forbi Toysrus.

i kan jo nok forstå at møgungen her lige måtte have et par billeder, og give dem et par kram. hihihi 😀

desværre måtte de ikke komme med hjem. 😦 pivpiv   da de ikke var til at købe men kun til at give et kram i butikken som den søde pive fortalte mig. men hun kunne vist godt se jeg var ret vild med ham Tigerdyr GG for hun gav mig ret i at han var super sej og sød, og så i den størrelse. (hvem vil ikke have ham med hjem) sagde hun med et sødt smil.. så hun elsket vist også Tigerdyr som mig.

den store Tigerdyr ville ellers have været perfekt her os mig synes jeg ❤

men man har vel lov at håbe og ønske sig så stor en tigerdyr at kramme med når verden er for dum og ond! 😀 en dag..

men måske det os er meget godt at han blev der, for så kan alle jo komme og få et kram af ham. og måske mickey mouse, vil blive ked af at være alene i den meget store butik.

han ville måske nok også være alt for stor at ha med i seng! hahaha 😀